GLÆD DIG TIL WOOL DAYS I NORDBY PÅ FANØ FOR ALLERSIDSTE GANG I ÅR! MEN..

...Her er en dejlig nyhed til alle strikkere:
NORDBY WOOLDAYS – by Fanø Strikkefestival flytter til Thy fra 2024. 
Efter 18 år, er det i år allersidste gang, at NORDBY WOOLDAYS – by Fanø Strikkefestival, afholdes på Fanø. Konceptet og alle rettigheder er solgt til erhvervskvinde Lotte Littau Kjærgaard, som var med til at grundlægge Creativ Company A/S tilbage i 2000.
Vi er blevet kontaktet af flere byer i Danmark, som har vist interesse for at overtage konceptet og rettighederne, men vi var faktisk ikke i tvivl, da vi blev kontaktet af Lotte Littau Kjærgaard og hørte om hendes planer for at videreføre vores festival i Thy. Nu flytter festivalen fra én nationalpark til en anden nationalpark, men den er stadig tæt på Vesterhavet med højt til himlen og fantastiske mulighederfor kulturelle oplevelser, og dermed er den nye ejer 100% tro mod det koncept,som festivalen er født ind i. Hvis man skal blive i det billedlige sprog, så har alt, der skal vokse og udvikle sig brug for ny jord, og vi har givet Fanø Strikkefestival/NORDBYWOOLDAYS alt det, vi havde i os gennem så mange år. Da det derudover har vist sig, at der på Fanø ikke har været nogen arvtagere til at føre festivalen videre,  glæder vi os oprigtigt over, at den kan få lov til at udvikle sig på ny i nye rammer i Hurup Thy.
Se pressemeddelelsen HER
VELKOMMEN TIL HURUP WOOLDAYS THY 2024!

DU KAN KØBE DIN ENTRÉBILLET/ARMBÅND, WORKSHOPS og MEGET MERE NU TIL NORDY WOOLDAYS 2023- KLIK PÅ
BESTIL BILLETTER - det er også her, du finder flere informationer om workshops m.m.